Kunsthistorie – foredrag

Af Bente Svejdahl Hyldgaard
Engelsholm 92 – 93

At trykke stof kunne være et selvstændigt erhverv, men i købstaden var det en del af de aktiviteter, man regnede med hørte hjemme i byens farvegård. De kunne være farveren selv, der stod for trykningen, men ofte var det en af de ansatte, der tog sig af denne del af arbejdet.

På større virksomheder kunne man fra midten af 1700 tallet fremstille trykte stoffer ved hjælp af graverede metalplader, der gjorde det muligt at trykke større flader på én gang. Fra slutningen af århundredet kunne det lade sig gøre at trykke med flere farver på én gang. Disse maskiner havde deres storhedstid fra ca. 1815 til ca. 1870.

Hos farveren i købstaden havde man sjældent disse hjælpemidler. Her var det mest almindeligt, at trykkearbejdet blev udført som bloktryk, og hertil brugtes klodser, der ved gentagne aftryk dannede det færdige mønster.

På den måde var farveren i stand til at efterkomme de enkelte kunder særlige behov for mønstre selv på mindre stofstykker.

Bloktryk

Bloktryk var det første der blev brugt i Europa.

Man kunne synes, at klodser med en stor trykflade var at foretrække, men de blev sjældent større end ca. 25 cm på hver led. (TRYKKLODS) De skulle være behagelige at arbejde med, så trykkeren kunne opnå præcision i mønsterrapporten. (STOF)

Til større mønstre og mønstre i mere end én farve hørte der flere klodser, som skulle passes ind i hinanden. (BILLED 1)

At skære disse klodser krævedes tekniske færdigheder, som ikke alle trykkere eller farver var i besiddelse af. Arbejdet blev udført af omvandrende træ- og billedskærere, og én enkelt kunne skære klodser til mange trykkerier.

Når man kan finde samme mønstre på flere værksteder, skyldes det ikke blot, at billedskærerne gik rundt, men også at de ofte arbejdede efter samme forlæg. Allerede dengang var der noget der hed mode, selv hos almuen. (BILLED 2)

Ved tofarvede tryk brugtes ofte et positivt tryk, der viste mønstret – og et negativt tryk, der vist baggrunden. Det gør man stadig.

Støvtryk

Foruden bloktryk var støvtryk meget eftertragtet.

Guld- og sølvstøv påføres ikke stoffet på samme måde som farverne. Det udskårne mønster dyppes i lim i stedet for farve og presses derpå mod stoffet. Inden aftrykket tørrer, bestrøs stoffet med fint guld- eller sølvstøv, som sætter sig fast i limen, men drysses bort fra resten af stoffet.
Støvtryk er ikke begrænset til disse metaller, men kan varieres fra glaspulver til fintskåret uld.

Europa

Stoftryk blev bragt til Europa fra Orienten, der havde man brugt teknikken fra 1100 tallet. (BILLED 3)

Man opdagede hurtigt, at det var hurtigere og nemmere at trykken end at male, som man hidtil havde gjort.

Det tidligste stoftryk imiterede andre textiler, såsom vævning, især de kostbare italienske Brokader, Fløjlsstogger og Silke-damask.

De mindre bemidlede ville gå klædt som de rige. Heri er der ikke sket den store forandring.

Gutenberg

Omkring 1400 tallet opnåede man en fuldendt trykketeknik.

De bedste værksteder lå i Tyskland, hvor man eksperimenterede på stof, læder og papir.

Det endte i Gutenberg’s betydningsfulde opfindelse af bogtrykkeri, som er en videreførelse af bloktryk

15-1600 tallet var en nedgangsperiode for stoftryk pga. velstanden, der gav flertallet råd til at købe de dyre stoffer, der blev imiteret før.

Ostindisk Co.

I begyndelsen af 1600 tallet startede de Ostindiske kompagnier med Portugal, Holland og England i spidsen.

Dette blev af stor betydning for Europa, men især stoftryk, da der blev bragt eksotiske stoffer hertil. Især blomstrede chitzer fra Indien på bomuld. (BILLED 4)

Man havde ikke før set lignende i Europa, hvor man før kun havde vævet silke, uld og lærred. De nye lækre stoffer og farver blev meget beundret, især omkring Solkongens hof, der på den tid var toneangivende i Europa.

Interessen blev dog for meget for de europæiske væverier, der følte sig truet på deres livsbrød, og fik et midlertidigt importforbud gennemført.
Dette blev starten for lokale værksteder til selv at fremstille disse eftertragtede nye stoffer.

I starten kørte man på det sikre og imiterede de kendte stoffer, men lidt efter lidt begyndte man dog selv at lave mønstre. (BILLED 5)

Med tiden blev mystikken omkring farvning og fixering hævet, og man blev i stand til selv at lave flotte stoffer.

Dybtryk

Alle disse nye tryk- og farvemetoder påvirkede de europæiske kunsthåndværkere positivt. (BILLED 6)

I Frankrig begyndte man med meget smukke figurative mønstre på lys baggrund, med figurer og grupper spredt ud over stoffladen.

Man gik væk fra træklodsen over til kobbertryk, hvor mønstret graveres ind, farve smøres på, tørres af igen men der er stadig farve i ridserne, hvorpå der trykkes på stoffet.

Dette kaldes dybtryk og trykket er kun i én farve.

Teknikken er i dag kendt som grafik.

Sjusk

Denne nyhed mærkedes ikke meget i trykket, men lettede fabrikationen. Blok- og kobberplade blev formet til en cylinder og trykt efter rotationsprincippet. De gamle plantefarver blev erstattet af syntetiske.

Det blev lettere og man trykte på livet løs, men den kunstneriske kvalitet led ved det.

William Morris

Ved 1800 tallets afslutning begyndte små værksteder med kunstneriske ambitioner. Mest kendt er William Morris i London, som selv tegnede alle mønstre og trykte i traditionel bloktryk med de gamle bløde saftige plantefarver. (BILLED 7)

Der findes stadig her og i andre lande, en mængde experimenterende værksteder – undertiden i et vist samarbejde med industrien – som har stor betydning for udviklingen, ved at være kunstnerisk nyskabende på en måde industrien ikke kan være. (BILLED 8)

I dag er bloktryk og andre kliché-tryk erstattet af film- og fototryk, som er skabelontryk. (BILLED 9)

Beskrivelse af reservetryk

En beskrivelse fra året 1780 gives videre:

Man tilbereder en vis lim af Pibeler (pibeler er den fineste ler, man overhovedet kan få – kan også bruges til ildfaste ting), Terpentin osv.

I denne lim dypper man formen, hvori blomster er indsnittet og trykker så denne lim eller ”papp” (klister) på lærred.

Derpå står man klart sand, som bliver siddende på pappet og lader det blive tørt – hænger da lærredet op på et ophæng – lader det dyppe i en ordentlig varm hør- eller blåfarve.

Er det mørkeblåt nok, så visker man sand og lim bort, og blomsterne kommer frem hvor lim og sand har siddet.

Partiet er hvidt. Det øvrige lærred er blåt.

Dette kaldes reservetryk.

Venlighed?

Mange værksteder havde op til 1000 trykklodser.

Formerne var af forskellig størrelser og arter, til brede flader, smalle borter, runde mellem- og fuldstokke og tresidede hjørneklodser.

Undertiden udlånte blåtrykkeren og farveren også sine modeller.
Fra mestrene i Halle og Bergholzhausen blev fortalt, at de byttede en del af deres trykstokke i en 14 dages tid.

Et smukt tegn på håndværksmæssig sammenhold.

Opgave

I skal forestiller jer at I kommer lige fra Solkongens hof til Engelsholm i dag.

Lav et mønster der skal trykkes i én farve og den skal være fladedækkende.

Derefter laver I et mønster som I kan forestille jer at bruge, idet I blander gamle og moderne mønstre sammen.

BSH